SamFocus (Samarbejde og Focus) har fokus på beskæftigelse. Det gælder, uanset om vi skal hjælpe en kandidat, der aldrig har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, i job eller nærmere en afklaring - eller hjælpe en virksomhed med at finde kandidater til en ledig stilling.

SamFocus er delt op i to overordnede områder: Håndholdt afklaring og Rekruttering.

 

HÅNDHOLDT AFKLARING 

henvender sig til kommuner - målrettet at få ledige i job eller nærmere en afklaring

Lovgivningen er i disse år en udfordring for mange kommuner fx ændringer af refusionsregler. SamFocus følger lovændringer meget tæt og udvikler konstant tilbud, som matcher behovet hos ledige og kommuner.

Vi tror på, at succeser kommer i samarbejde med den ledige selv. Vi kommer derfor helt tæt på dem, som bliver henvist til os. For at kunne løfte det ansvar, har alle ansatte i marken en solid erhvervserfaring suppleret med en coachuddannelse eller tilsvarende. I daglig tale kaldes de coaches.

Vi mener, at alle har ret til et arbejde og lægger os i selen for at ledige kommer i job, og det lykkes rigtig godt. Også derfor hedder det ikke borgere hos os men kandidater. Vi tror på, at alle ledige der kommer til os er potentielle kandidater til et job.

Men vi ved godt, at det ikke er alle, der kan komme direkte i job. Årsagerne er mange. Der skal måske ske en afklaring i forhold til arbejdsevne, brancheskift, motivation eller noget helt andet. Vi forsøger altid at komme bag om årsagen og få kandidaten til at fokusere på muligheder i stedet for begrænsninger. Det sker sideløbende med, at coachen forsøger at skaffe jobåbninger.

For os er det lige meget, om ansættelse sker direkte i ordinært job eller via praktik, men vi går ikke på kompromis med utilfredsstillende aftaler, der ikke hjælper kandidaten i sidste ende.

 

REKRUTTERING

Hjælper virksomheder med målrettet at finde kandidater til ledige stillinger

SamFocus er specialister i rekruttering og vikarløsninger inden for alle brancher.

Vores kandidater er typisk uddannet inden for: Regnskab, IT, HR, administration, projektledelse, salg, marketing, ledelse, m.m.

Vi tilbyder også Outplacement forløb for virksomheder, som har været nødt til at afskedige en eller flere medarbejdere og gerne vil give disse personer en respektfuld afsked.